⁣⁢Kan du fortælle os om din seneste ekspedition? Hvad var de forskellige etaper af den?
Jeg tog til Nepal for at forsøge at bestige Kangchenjunga uden ilt, hvis muligt i ét stræk. Vi skulle først tage et lille fly og derefter en 4x4 til en lille landsby. Derfra gik vi 7 dages vandring for at nå base camp i 5500m. Derefter fulgte akklimatisering (at vænne kroppen til højden) i 3 uger. Vi forsøgte at nå toppen den 18. maj, men desværre tog nogle fejl af ruten, og vi vendte alle om ved 8200m. Efter et par dage med overvejelser og venten på et nyt vejrvindue besluttede vi at prøve igen. De andre tog afsted 2 dage før mig, og den 25. maj indhentede jeg dem og overhalede dem, før jeg nåede toppen af Kangchenjunga på 8586m.⁤⁣

Jeg besteg den, som jeg havde håbet: uden ilt, uden sherpa, solo, i ét stræk, og jeg er den første i verden til at have besteget dette bjerg i én sammenhængende tur.

⁣⁢Hvad var specielt ved den for dig?
Efter at have besteget mit første 8000m bjerg, Manaslu, ville jeg straks tage til Kangchenjunga, et helligt og teknisk krævende bjerg, som har fascineret mig længe. I mellemtiden har jeg været på 2 ekspeditioner til 8000m bjerge, men vejret har desværre ikke været godt ved hvert forsøg på bestigning.⁤⁣

⁣⁢Hvad var det sværeste ved hele projektet?
Det sværeste var at bane vejen, næsten hele tiden, da jeg ikke ville vente bag folk eller sherpaer, især ikke på toppen.⁤⁣

⁣⁢Hvordan vil du definere din tilgang til bjergbestigning?
Jeg vil definere den som "gammeldags". Jeg bruger simpelthen mine kræfter og min motivation. Jeg er ret puristisk, så jeg træner for at realisere mine projekter og udfører dem selv. Uden ilt og uden sherpa (uden hjælp), hvilket er meget vigtigt for mig. Det afspejles også i respekt for økologi: jeg undgår at bruge min bil eller helikoptere i Nepal, for eksempel.⁤⁣

⁣⁢Kan du fortælle os, hvor din kærlighed til denne type bjergbestigning kommer fra?
Denne kærlighed kommer fra mine forældre. Fra en meget ung alder tog de mig til bjergene og derefter til de høje bjerge, lidt efter lidt fandt jeg virkelig den måde, jeg ville gøre bjergene på. Det vil sige hurtig, let, i altitude, teknisk og derfor mindre udsat for farer.⁤⁣

⁣⁢Hvor fandt du energien og motivationen til at gennemføre denne ekstraordinære præstation?
Efter at have foretaget et første forsøg på 8200m var jeg virkelig træt og ikke nødvendigvis motiveret til at tage afsted igen. Jeg ville hellere hjem. Vejret var ikke for dårligt, jeg kunne hvile i 5 dage. Efter overvejelser ville vi prøve bestigningen igen, da akklimatiseringen var på plads, hvilket motiverede os. Når man først er afsted, er det hele i hovedet, der afgør det. ⁤⁣

⁣⁢Du oplevede en tragisk og potentielt overvældende oplevelse. Hvordan håndterede du det i slutningen af din ekspedition?
Afslutningen på ekspeditionen var ganske vist ret svær for mig, for efter at have nået toppen, kom jeg ned, men en ven af mig brugte for lang tid på at komme op og døde af udmattelse og højdesyge.
Succesen med bestigningen havde ikke samme smag... Det værste var, at ingen ville hjælpe ham. Jeg ville gerne være gået alene, men jeg kunne intet gøre, da jeg var meget træt. I 2 måneder delte jeg alt med Luis, da vi havde samme tankegang og værdier... jeg var den sidste, der havde telefonisk kontakt med ham. Hans fravær påvirkede mig meget og mindede mig om, hvor små vi er over for bjerget...⁤⁣