

Lara Dallman-Weiss er medlem af vores Fellowship-program. Hun har sejlet siden hun var seks år gammel og deltager i sommer i sine anden Olympiske Lege. Sammen med sin holdkammerat Stu McNay vil hun konkurrere i den nye 470 mixed dinghy-disciplin, hvilket markerer de første OL med ligestilling mellem kønnene. Støt dem fra den 2. august under de Olympiske og Paralympiske Sommerlege i Paris 2024.



Hvor kommer dit ønske om at vinde en olympisk guldmedalje fra?
Jeg ønsker at genfinde den lille pige indeni mig, som elskede at dyrke sport, være udendørs, tilbringe tid med sine venner og som var meget nysgerrig.
Føler du en forbindelse med havet, når du sejler?
Sejlads er en helt unik sport, fordi når du konkurrerer, er du fuldstændig fokuseret. Du tænker ikke på andet. Der er ingen teknologi. Du smelter sammen med bølgerne og dine modstandere, og det er en fantastisk følelse. Du forbinder dig med hvert element i naturen. Du lærer virkelig vinden, bølgerne, havlivet at kende, og du bliver ét med elementerne, hvilket er en vidunderlig oplevelse.



Kan du beskrive følelsen af at glide på vandet i din båd?
Når jeg glider på vandet, føler jeg mig vægtløs, og der er virkelig intet andet at gøre end at smile. Det er som at surfe på den største bølge. Vi kommer meget hurtigt frem, båden letter, og alt bliver stille. Det er euforisk.
Jeg kan ikke komme i tanke om nogen anden sport end sejlsport, hvor man er fuldstændig koncentreret og samtidig nyder nuet.
Hvad betyder det for dig at deltage i en ny olympisk disciplin?
Det er virkelig spændende at deltage i en ny disciplin. Stu og jeg har sejlet i denne båd i lang tid, men det er første gang, den er mixed. Det ændrer fuldstændig vores måde at kommunikere om bord på og vores sejlstile, hvilket gør denne nye disciplin virkelig sjov.
Det er et historisk øjeblik, ikke kun fordi De Olympiske Lege for første gang er kønsneutrale, men også for 470-klassen og sejlsporten, da det er første gang, 470 er en mixed-båd. Det er utroligt at være en del af det.
Hvad betyder arv for dig?
Min morfar kæmpede under Anden Verdenskrig i Vietnam. Han var pilot, han og jeg ligner hinanden meget. Jeg elskede ham så højt. Det gør jeg stadig. Han var en stor tennisspiller, og jeg bærer ham altid med mig, idet jeg ønsker at gøre ham stolt og leve den drøm, han ikke fik mulighed for at leve. Det er noget, jeg altid har med mig.
Jeg tænker også på sejlsporten og USA's rige sejrstraditioner. Vi har længe domineret sejlsporten ved De Olympiske Lege. Jeg trækker meget selvtillid fra dem, der gik forud for mig, som ønsker os held og lykke ved legene. Jeg føler et ansvar for at komme på podiet igen og gøre dem stolte.



Hvordan vil du beskrive sejlerfællesskabet?
Sejlsport er et indbyrdes afhængigt fællesskab. Når vi sejler jorden rundt, sker det ofte, at noget går i stykker, og vi mangler reservedele. I de øjeblikke er vi nødt til at henvende os til vores træningspartnere, og vi kan ikke konkurrere uden deres hjælp. Der er også et stort samarbejde på vandet. Vi har ikke omklædningsrum; vi deler alle den samme bådplads.
Det er afgørende for vores præstationer på vandet at opretholde gode relationer. I de seneste måneder, som forberedelse til De Olympiske Lege, har vi trænet med de portugisiske og italienske hold, og vi er dem virkelig taknemmelige. Vi har etableret en base i Marseille og tilbragt utallige timer sammen med at teste forskelligt udstyr, lære forholdene at kende, gå ud at spise og nyde hinandens selskab.
Hvad håber du at få ud af Paris-legene 2024?
Efter de sidste Olympiske Lege var det virkelig svært at vende hjem og reintegrere mig i hverdagen. Til disse Lege ved jeg lidt bedre, hvad jeg kan forvente bagefter. Jeg håber at kunne drage fordel af de erfaringer, jeg har lært gennem de sidste tre års forberedelse, og blive en stærkere person.







