Roadtrip i Marokko
Eventyret fortsætter i dette tredje og sidste kapitel af vores rejse i Marokko. Efter nogle intense dage på den marokkanske kyst tager vi retning mod Agafay-ørkenen syd for Marrakech.
Før vi tager afsted, nyder vi en sidste solnedgang over Imsouane-bugten, men tiden er inde til at pakke kufferterne. For sidste gang falder vi i søvn til lyden af havet. Som dagene før er opvågningen tidlig; vi sluger vores morgenmad hurtigt, før vi tager afsked med dette smukke sted.
For at nå vores endelige destination er vejen lang. Dagen før traf vi beslutningen om kun at tage små veje for at kunne nyde landskabet. På programmet er over 6 timers kørsel ad en lang diagonal, der snor sig gennem Atlasbjergene. Undervejs passerer vi utallige små landsbyer, som altid giver anledning til en forfriskende pause. Vi føler os virkelig alene midt i denne uendelighed og griner af konsekvenserne ved at bryde sammen her.
Efterhånden som vi skrider frem, ankommer vi til en stadig mere tør region. Vegetation afløses af store, klippefyldte vidder. Klokken er 17, da vi endelig drejer ind på den sidste sti mod vores endelige destination. Vi skal tilbringe de næste to nætter hos vores venner fra Camp Scarabéo, som vi allerede rejste med under en tidligere Vuarnet Day.
Dette sted, der ligger omkring fyrre kilometer fra Marrakech, giver en fornemmelse af verdens ende med en uovertruffen udsigt over omgivelserne. Efter en meget varm velkomst fra teamet er vi alle ivrige efter at opdage vores telt. Lejren er designet som en klassisk bivak, hvor køkkenet og fællesområderne er kernen i lejren. Rundt omkring rejser gigantiske hvide telte sig midt i ørkenen og omslutter en ægte kokon af varme og blødhed.
Vincent, ejeren af stedet, kommer og finder os om aftenen og forklarer, hvordan han har tænkt dette projekt for at have mindst mulig økologisk indvirkning på ørkenen. Teltene bliver jævnligt demonteret, maden laves fra dag til dag med et enkelt måltid for at undgå spild, alle produkter er økologiske, og dekorationen er lokal.
Natten falder hurtigt på lejren, og alle vender tilbage til sit telt. Næste morgen står vi op ved daggry for at beundre solopgangen fra den lille bakke bag os. Synet er storslået; himlens varme toner passer perfekt til klippernes violette refleksioner.
Lidt senere på formiddagen har vi en aftale med Thomas fra Insider Experience for at udforske ørkenen ombord på hans Ural sidevogne. Som et levn fra USSR er disse maskiner skabt til at køre på de mest snoede stier og overvinde enhver forhindring. Da de ikke er umiddelbare at håndtere, tager vi i første omgang plads ved siden af vores faste chauffør. Fra de første accelerationer bliver vi blæst bagover; placeret tæt på jorden forstærkes fornemmelserne. På trods af støvskyen, vi hvirvler op, nyder vi landskaberne omkring os fuldt ud. Efter 20 minutter stopper vi i en lille forladt landsby for at tage nogle billeder.
Længere fremme, på en lang, tilsyneladende ufarlig grusvej og efter varme anbefalinger, kan vi endelig prøve selv at køre sidevognene, og øvelsen er sværere, end den ser ud til. "Kurven" ændrer fuldstændig køretøjets balancepunkt, hvilket gør kørslen meget anderledes end på en motorcykel. Dagens program er travlt; de to chauffører overtager hurtigt igen for at køre os til vores forsyningspunkt. Vi spiser frokost ved en enorm sø og kører derefter tilbage mod Atlasbjergene.
Vi forlader ørkenens støv for bjergene S'er. Efter et par kilometer stopper vi for at følge en vandresti. Vi når et udsigtspunkt, hvorfra vi kan beundre hele dalen. Kontrasten er slående mellem de lange klippefyldte klitter og den helt specielle vegetation i bjergene. Vi har kørt siden i morges, og stedets ro gør os utroligt godt. Når besøget er afsluttet, tager vi vejen tilbage mod lejren.
Dagen efter vågner vi stille og roligt til vores sidste dag i Marokko. I dag er der intet på programmet. Vi har besluttet at blive på stedet og nyde omgivelserne. En gruppe tager afsted for at bestige bakken, der dominerer bivakken, i håb om at se Marrakech i det fjerne, mens andre spiller forlænget spilletid omkring en varm kop te. Efter frokost er det tid til modvilligt at tage mod lufthavnen! Denne uge i Marokko vil efterlade os med et meget godt minde; landskaberne, lokalbefolkningens velkomst og solen har alle overbevist os om at vende tilbage, så snart muligheden byder sig.
