ADRIAN BALLINGER MAKALU

⁣⁢Mandag den 9. maj foretog Adrian Ballinger (@adrianballinger), Vuarnet-ambassadør, den første skisport ned fra toppen af Makalu (8463m), verdens femte højeste bjerg. Ballinger og hans klatrepartnere, Dorji Sonam Sherpa og Pasang Sona Sherpa, nåede toppen kl. 9 om morgenen under forhold med whiteout.
Holdet var det første til at nå toppen af Makalu i år.⁤⁣

⁣⁢For flere billeder: @griffin_mims @alpenglowexpeditions⁤⁣

Det er en enorm bedrift, en bedrift du har arbejdet på i årevis. Hvad inspirerede/drev dig til Makalu?

Makalu er verdens femte højeste bjerg og ligger få kilometer fra Mount Everest. Den er især kendt for sine forskelle fra andre bjerge. Den er et bæst! Den er ikke kun høj, men også meget skræmmende, med meget stejle vægge og masser af klipper (i stedet for sne). Gennem mine årtiers ekspeditioner på andre bjerge i Nepal (inklusive 13 år på Mount Everest) har jeg altid været inspireret og intimideret af Makalus stejle og tekniske udseende. Denne stejle og tekniske natur er også årsagen til Makalus anden tiltrækning for mig. Det var en af de kun to 8000-meter toppe (de 14 højeste bjerge i verden er over 8000 meter), der endnu ikke havde haft en ski-nedstigning.

Hvordan føles det at nå sit mål?

Haha, det er fantastisk! En blanding af lettelse og tilfredshed. Lettelse over at være færdig, og at intet gik galt. Tilfredsheden ved at have nået et mål, der krævede års forsøg, planlægning og et års træning. Alt dette blev belønnet med et vildt eventyr!

⁣⁢Hvordan forberedte du dig til denne ekspedition?⁤⁣

⁣⁢Først og fremmest forberedte jeg mig ved gradvist at opbygge erfaring inden for to områder: stejlskiløb og bestigning af 8000-meter toppe. Men mere specifikt til denne ekspedition: efter to år dedikeret til klatring, brugte jeg sidste år på at genopbygge min aerobe base, hvilket er essentielt for klatring og skiløb i stor højde. Derefter brugte jeg vinteren på at fokusere på stejlskiløb.
Jeg bor i Lake Tahoe og deler min vinter mellem her og Alperne i Schweiz. Jeg forsøgte at fokusere min sæson ikke på pudder skiløb, men på tekniske, stejle og faste linjer. Jeg vidste, at denne type skiløb ville være tættest på, hvad jeg kunne finde på Makalu.⁤⁣

Hvad fungerede godt denne gang?

Først og fremmest var mit klatrehold utroligt. Mens jeg var den eneste skiløber på bjerget og tog min nedstigning alene, blev hele min klatring foretaget med Alpenglow Expeditions' hold, som bestod af 5 Sherpaer, 4 Ecuadorianere og en anden amerikaner, alle super dygtige klatrere med stor erfaring fra 8000-meter toppe. Vi satte reb op på bjerget og var det første hold i 3 år til at nå toppen af Makalu. Vi havde det så sjovt. Dette hold gjorde det muligt for mig at fokusere på skiløbet og føle mig mere tryg ved at tage risici på bjerget.

⁣⁢Det andet, der fungerede godt, var vejret og sneforholdene.
I 2012 og 2015 lykkedes det mig ikke at stå på ski ned fra Makalu på grund af den høje lavinefare. I år gjorde manglen på sne, selvom den var farlig på sin egen måde, mig i stand til bedre at kontrollere risikoen sammenlignet med den tilfældige risiko for laviner. I år var risikoen at falde på for stejle skråninger. Det var op til mig, ved hvert sving, at mindske denne risiko ved at stå på ski korrekt. Det gjorde den samlede oplevelse sikrere.⁤⁣

⁣⁢Hvad var dit yndlingsøjeblik?⁤⁣

At tage de sidste sving mod camp 2, hvor de fleste af mine klatreholdkammerater ventede på mig. Selvom jeg stadig havde et par kilometer tilbage at stå på ski, havde jeg allerede stået på ski ned ad de fleste farlige passager og oplevet lavlandet flere gange under min akklimatisering, så jeg vidste, at jeg kunne gøre det igen. Jeg følte mig så godt tilpas ved at være sammen med det hold, jeg havde arbejdet så hårdt med for dette, og at kunne stå på ski på et terræn, jeg kendte og stolede på. Desuden var solen ved at gå ned, og det var smukt :).

Din største udfordring, og hvordan overvandt du den?

Risikostyring. Jeg er ikke sikker på, at jeg håndterede det godt. Jeg tog simpelthen tingene som de kom og valgte, bogstaveligt talt ved hvert sving, om jeg var inden for min sikkerhedsmargin. Jeg tror, jeg var ydmyg omkring mine evner, at jeg tog det roligt (at stå på ski 2,5 lodrette kilometer tog mig næsten 11 timer, efter en 7-timers opstigning til toppen fra camp 3), og at jeg brugte al min erfaring fra store bjerge til at komme sikkert ned.

Hvilket udstyr fulgte dig på denne ekspedition?

• ⁣⁢Stor Skimaske - klarhed, udvidet synsfelt og nem udskiftning af magnetiske glas⁤⁣
• ⁣⁢ICE 1931 180° Stor - stor dækning, valgfri sidebeskyttelse, glas af høj kvalitet og perfekt pasform på mit ansigt, let følelse.⁤⁣
• ⁣⁢ICE 1930 180° Medium - stor dækning, valgfri sidebeskyttelse, fantastiske glas, perfekt pasform på mit ansigt, let følelse⁤⁣
• ⁣⁢Legend 03 - perfekt til livet i base camp og rejser⁤⁣